Forside  |  Nyheder  |  Foreningen  |  F Overblik  |  G I Dybden  |  Debatforum  |  Skolemateriale 2007  |  Kontakt
     
Om at F OVERBLIK
Hvem, hvad, hvor om aktiv ddshjlp?
    - Hvem bestemmer hvornr dden er vrdig? Gr du sel
    - Hvorfor tnke og tale om dden?
    - Hvad er forskellen p aktiv og passiv ddshjlp?
    - Hvorfor kan hjlp ind i dden vre ndvendig?
    - Hvem tvinges i dag? Hvem tvinges fremover?
    - Hvad er tilladt i Danmark i dag?
    - Hvordan gr de i Holland?
    - Hvor str de andre lande?
    - Hvad mener danskerne?
    - Hvad nsker landsforeningen En Vrdig Dd?
    - Hvordan kommer jeg selv videre med at definere min
    - Hvor finder jeg mere information?
    - Hvordan sttter jeg sagen?
Det svre valg
Tv- og radio indslag p internettet
     

HVORDAN GR DE I HOLLAND?


Holland var det frste land i verden der legaliserede aktiv ddshjlp. Eller mere korrekt, etablerede et styret system hvorunder lgerne under en rkke givne omstndigheder kan udfre eutanasi, uden at blive anklaget for mord.

Det er normalt en praktiserende lge der varetager opgaven. Alle lger har mulighed for at sige at deres personlige etik forbyder dem at lave dette arbejde, s henviser de til en kollega. Er ens egen lge ikke blandt de f der siger fra, er han eller hun ofte den centrale professionelle kapacitet under hele forlbet. Men de gr det ikke alene. En anden uvildig - lge som hverken kender patienten eller dennes lge - skal i et parallelforlb af samtaler og diagnosticering af patienten sikre, at alle forhold er som de skal vre. En skaldt second opinion.
Det offentlige sundhedsvsen i Holland har etableret en organisation SCEN hvor lgerne efteruddannes. SCEN str for Support Consultation Euthanasia Nederland og foruden alt det formelle str de til rdighed for de lger, der st midt i processen.
Den hollandske forening for aktiv ddshjlp (parallellen til vores forening) har en dgntelefonlinje hvor patienter og prrende kan henvende sig. 170 uddannede, frivillige skiftes til at passe telefontjenestens 40 linjer.

Et eutanasi-forlb i Holland tager lang tid. Der er p ingen mde tale om hurtige og ugennemtnkte beslutninger og handlinger. Forlb p hen mod 3 mneder er ikke ualmindeligt. Nogle f af de punkter det hollandske system skal sikre er:

  • lgen skal vre overbevist om at patientens lidelser er ubrlige og en bedring udsigtsls

  • lgen skal vre overbevist om at patientens nske er gentaget, vedvarende og frivillig

  • lgen skal informere patienten om dennes situation og udsigt

  • lger og patient skal sammen vre afklaret om, at eutanasi er absolut eneste farbare lsning p patientens situation

  • som nvnt ovenfor er det absolut ndvendigt, at mindst en 100% uafhngig lge kommer til de samme konklusioner

  • lgen skal udfrer selve eutanasien medicinsk efter et nje forskreven regelst


    • Hollndernes vej
    Loven om aktiv ddshjlp som legaliserer eutanasi som en valgmulighed, som udvalgte patienter kan benytte, blev vedtaget i 2001 og trdte i kraft i april 2002. Forud for vedtagelsen l der 30 rs domsafsigelser som dannede rammen for loven. S det er ikke forkert at sige, at Holland har brugt mere end mange r p, at n til det stadie de har i dag p svel legaliseringssiden (domme, lovgivning) som p den behandlingsmssige side.


    		  
       
    Vi taler om livskvalitet - men skal nok ogs lre, at tale om ddskvalitet. ~~~ Stt arbejdet med dit medlemskab.