|
|
|
|
|
|
|
HVAD SIGER LOVEN?
af Torben Hholt Jensen, advokat (H)
Danske lger har vidtgende befjelser - og delvis pligt - til at respektere patienters nsker og til at udve skaldt "passiv ddshjlp".
Lgeloven
Lgelovens 6 siger: En lge er under udvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. Og senere: En lge m ikke indlede eller fortstte en behandling mod patientens vilje, med mindre andet er srligt hjemlet.
I lgeloven er patienters selvbestemmelsesret sledes fastslet, og dette betyder, at lgen skal respektere hvis en patient afviser en behandling, enten i en akut situation eller forudgende (typisk ved et livstestamente). Ligeledes tillader loven, i tilflde hvor patienten ikke har ytret sig mod livsforlngende behandling, at lgen - hvor patienten er uafvendeligt dende - undlader en behandling, som kan udskyde ddstidspunktet eller anvender lindrende midler, som kan medfre fremskyndelse af ddstidspunktet (den skaldte dobbelteffekt).
Disse forpligtigelser er nrmere beskrevet i:
Bekendtgrelse 1998-09-14 nr. 663 om livstestamenter.
Cirkulre 1998-09-15 nr. 157 om lgers forpligtigelser i forbindelse med livstestamenter.
Vejledning 1998-09-15 nr. 158 om lgers forpligtigelser i relation til indholdet af livstestamenter.
Overordnet dette er der dog nogle begrnsninger, som fremgr af Straffeloven:
Straffeloven
237. Den, som drber en anden, straffes for manddrab med fngsel fra 5 r til livstid.
239. Den, som drber en anden efter dennes bestemte begring, straffes med fngsel indtil 3 r eller hfte ikke under 60 dage.
240. Den, som medvirker til, at nogen berver sig selv livet, straffes med bde eller hfte. Hvis handlingen foretages af egennyttige bevggrunde, er straffen fngsel indtil 3 r.
253. Med bde eller hfte indtil 3 mneder straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden srlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader:
1. efter evne at hjlpe nogen, som er i jensynlig livsfare eller
2. at trffe foranstaltninger, som af omstndighederne krves til redning af nogen tilsyneladende livls.
Juridiske problemstillinger vedrrende ddshjlp.
Traditionelt har problemstillingen vedrrende ddshjlp juridisk vret reguleret af straffelovens 239 der taler om drab efter begring, samt for lgers vedkommende professions etiske regler. Siden 1992 har ddshjlp ligeledes vret reguleret i den sundhedsretlige lovgivning.
Straffelovens 239 har flgende ordlyd: "Den, som drber en anden efter dennes bestemte begring, straffes med fngsel indtil 3 r".
Med lov om patienters retsstilling der trdte i kraft 1. oktober 1998 er reglerne for ddshjlp blevet klargjort, bl.a. med det forml, som det fremgr af lovens 1, at patienters vrdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres.
Det fremgr af lovens 6, stk. 1, at ingen behandling m indledes eller fortsttes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet flger af lov.
Dette indebrer at patienten har ret til selv at bestemme, om vedkommende nsker at blive behandlet eller ej, og har til enhver tid ret til at krve, at en indledt behandling afbrydes. Behandling med tvang krver srlig lovhjemmel. Patientens selvbestemmelsesret krver at denne er i stand til selv at trffe beslutning herom, d.v.s. at vedkommende er beslutningshabil.
Loven tager ogs stilling til hvorledes srlige flsomme situationer skal behandles. Eksempelvis behandler lovens 14 retten til sultestrejke idet det af bestemmelsen fremgr, at hvis en patient utvivlsomt har ivrksat en sultestrejke og patienten er informeret om sultestrejkens helbredsmssige konsekvenser, m en sundhedsperson ikke afbryde denne. 15 behandler eksempelvis retten til at ngte blodtransfusion.
16 i loven bestemmer, at en uafvendeligt dende ( terminal ) patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde ddens indtrden. Sfremt en uafvendeligt dende patient ikke lngere er i stand til at udve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at pbegynde eller fortstte en livsforlngende behandling. En uafvendeligt dende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er ndvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medfre fremskyndelse af ddstidspunktet. Det skal nvnes, at efter 17 i loven kan en patient, i et livstestamente, p forhnd tage stilling til, at han ved terminalstadiet nsker behandlingen afbrudt.
En lge skal sledes efterkomme patientens nske, om eksempelvis afbrydelse af en respirator, sfremt patienten er uafvendeligt dende eller kan afbryde respiratoren, hvis patienten er uafvendeligt dende og ikke selv kan tage stilling til om respiratoren skal afbrydes. Ndvendig smertelindring som evt. medfrer at ddstidpunktet for en uafvendeligt dende patient fremskyndes er ogs i orden efter loven.
Det er, som det fremgr, en betingelse at patienten i alle tilflde er uafvendeligt dende for at lgen er berettiget til at efterkomme patientens nske. I modsat fald kan det forhold at lgen efterkommer patientens nske, blive betragtet som drab efter begring jfr. den tidligere citerede straffelovsbestemmelse, hvilket medfrer at lgen risikerer en straffesag.
Det forhold, at en lge i overensstemmelse med lovgivningen berettiget efterkommer en patients nske om at undlade videre behandling eller selv trffer valget for en ikke beslutningshabil patient, med det forml at livet for patienten ikke forlnges undigt, er ikke det samme som aktiv ddshjlp. Ved aktiv ddshjlp er der rent teknisk og juridisk tale om, at man aktivt medvirker til at forkorte livet for patienten.
En sdan form for aktiv ddshjlp giver den danske lovgivning ikke mulighed for. Her vil der under alle omstndigheder vre tale om drab efter begring efter straffelovens 239.
|
|
| |
|
| Vi taler om livskvalitet - men skal nok ogs lre, at tale om ddskvalitet. ~~~ Stt arbejdet med dit medlemskab. |
|
|