Dato:	25-03-02
Navn:	Anonym
Emne:	Den sidste rettighed, den sidste vrdighed
Indlg:	Det er godt, at emnet aktiv ddshjlp konstant bliver taget op, da syge mennesker, prrende, lger, plejepersonale m.m. konstant bliver sat over for den problemstilling. Min far dde for kort tid siden. Han var igennem et brutalt cancerforlb. Morfinen virkede ikke som tilsigtet, hvilket betd, at hans sidste uger var et helvede - canceren d hurtigt alt det raske, der var tilbage. Min far var en vrdig mand, han var egenrdig og selvstndig. Det han allermindst nskede var en uvrdig og pinlig dd. Han tog det ultimative valg og tog sit eget liv - en modig og meget, meget stor beslutning, nr han var s syg, som han var. Han fik lov til at f det sidste ord sagt... Som dybt chokeret prrende bagefter, er det nsten ubrligt at g med magteslsheden over, at ikke nok med, at ens kre kmpede mod en ond sygdom, skulle han samtidig ligge alene og tumle med selvmordtanker for endelig til sidst at etablere den sidste vrdige livskraft, der mtte vre tilbage, til udfre denne sidste "kriminelle" handling alene, velvidende, at han ikke kunne sige farvel til sin familie i dette jeblik, han ndede ud. En handling helt alene for sig selv. Som prrende er man magtesls over ikke at kunne have hjulpet i den situation. Derfor skal emnet "aktiv ddshjlp" tages op igen, igen, igen, indtil der kommer nogle regler, der ikke stter nogle i dilemma, eller kriminaliserer mennesker, og som gr, at "aktiv ddshjlp" ikke kan misbruges, selvflgelig. Vi skal hellere til at arbejde med ordene "uselviskhed", "lindring", "nstekrlighed", "krlighed", "barmhjertighed" m.m. For nr mennesker er s langt ude, er aktiv ddshjlp nppe mere brutalt end selve ddskampen - naturen kan vre meget brutal. Og vi ved vel alle godt, hvordan vi forholder os til vores egen dd, hvis vi kom i denne pinefulde situation. En datter
	Besvar