Dato:	8/1/2002
Navn:	En fortaler
Emne:	For hvis skyld?
Indlg:	Jeg kan kun se at det at bestemme hvornr man skal herfra m vre et hvert menneskes medfdte ret, idet jeg som udgangspunkt tror at de fleste mennesker ( med visse undertagelser) kan tage denne beslutning p et tidspunkt hvor smerter, psysiske som fysiske overstiger glden ved livet. Jeg sprger hvem er det vi lever for? Har man ikke ret til selv at bestemme? Jeg sidder i en situation hvor jeg af krlighed ville nske at jeg havde mulighed for at hjlpe min farmor med at gre en ende p det hele. Hun er ramt af en blodprop i hjernen og kan hverken tale, skrive eller lse. Hun beder blot om af f lov til at d. Der er utrolig hrdt at vre vidne til. Jeg har et meget nrt forhold til min farmor og det er ulideligt at skulle indse at jeg i denne situation intet kan gre. Tvrt imod synes jeg blot at modarbejde hendes nske, ved at opfordre til at drikke og spise - men for hvis skyld er det: Jeg vil meget ndig miste min farmor, men sprgsmlet er om jeg ikke allerede for lngst har det. Jeg er ikke lngere i tvivl om at mennesker har retten til selv at bestemme. Det smerter mig dog ulideligt at jeg intet aktivt kan gre for at afhjlpe en s stor smerte som har ramt en af mine nrmeste, men blot af se p, mens naturen gr sin gang. Det er en flelse af at svigte sine nrmeste i en situation hvor de aldrig har haft mere brug for en. Om naturen s vlger at der skal g mneder eller r, er jo desvrre ikke til at sige. Med venlig hilsen En prrende
	Besvar