Dato:	2/1/2003
Navn:	James Clausen
Emne:	Aktiv ddshjlp
Indlg:	Debatten om aktiv ddshjlp er mere levende end nogensinde. Godt for det. Det hrte vi d. 29/1-03 i DR2-udsendelsen Skal Danmark indfre aktiv ddshjlp? Meningerne er dog stadig delte. Forsteligt. Emnet er umdelig flsomt, men til gengld uomgngeligt og derfor vedkommende. Mit svar er: Selvflgelig skal Danmark indfre aktiv ddshjlp. Vi har allerede aktiv ddshjlp, nr det drejer sig om uhelbredeligt syge. Disse plagede men-nesker kan holdes smertefri, og det bliver de ogs, selvom det forkorter deres liv. Prisvrdigt og etisk korrekt i et nutidigt og velfungerende samfund. Heri er stort set alle enige. Anderledes stiller det sig, nr der er tale om sunde og raske mennesker, der af den ene eller anden grund nsker at forlade denne tilvrelse. Disse mennesker kan stadig ikke, hverken med omgivelsernes accept eller respekt, bestemme over deres eget liv. Selvmord(sforsg) er som bekendt strafbart. Og hvorfor? Hvad er forklaringen p, at vi har fuld rderet over vort jordiske gods, men ikke over vort liv, vort eget liv? Til dato har jeg ikke set nogen saglig argumentation, der underbygger de velkendte, men urimelige lovbestemmelser. Selvflgelig skal denne fortidige, og formynderiske holdning ndres. Der findes kun n og kun n person, der kan afgre, om livet har betydning for ham eller hende: vedkommende selv. Lad mig give et eksempel fra et af mine kurser: Nogle deltagere fandt det urimeligt og uvrdigt, at lger afviser at bist mennesker, der nsker at forlade dette liv. En af kursusdeltagerne var lge. Han svarede: Jamen det gr vi da heller ikke. Men ikke p et tilfldigt grundlag. Frst nr jeg er helt afklaret om situationen, og fuldt bevidst om, at hvis jeg ikke hjlper, s vil han i desperation kaste sig ud foran et tog, hnge sig, springe ud fra en bro, skyde sig eller lign. med tragiske og dybt ulykkelige flger for hans eftermle, for hans familie, venner, bekendte og kolleger. For slet ikke at tale om de langvarige og ofte uoverskuelige konsekvenser for de vidner og katastrofefolk, som ufrivilligt inddrages. Lgen fortsatte: og s fortller jeg ham nrmere om fremgangsmden og giver ham .... (for ikke at gribe forstyrrende ind i den aktuelle debat undlader jeg at skrive hvordan, og navnet p medikamentet). Stor ros til en ansvarsbevidst lge for hans benhjertige og menneskevrdige holdning. Mtte denne holdning danne norm, indtil en kommende lovgivning tillader aktiv ddshjlp p lignende anstndige vilkr. Med venlig hilsen James Clausen Elmevang 2 2830 Virum
	Besvar