Dato:	9/10/2003
Navn:	Karin
Emne:	Jeg undrer mig
Indlg:	Jeg undrer mig over, at der er s f saglige indlg i debatten. Hvor er alle de, der har oplevet deres nrmeste lide en uvrdig eller vrdig dd ? Jeg er selv sygeplejerske og jeg mener, at man individuelt skal tage stilling til, om man nsker at blive hjulpet, nr alt hb er ude. Dette sker med et underskrevet officielt papir, som man brer p sig eller indvier sine nrmeste i. Sledes kan de prrende tage beslutningen, hvis man selv er i en situation, hvor man er ude af stand til at sige stop. Min mand er Hollnder og hans mor fik aktiv ddshjlp i en alder af 89 r. Hun blev enke som 60 rig og havde haft kronisk leukmi i 20 r og klaret sig rimeligt gennem rene, hjemme hos sig selv, hvor hun fulgte med i verdenssituationen via Tv og aviser. Men efter at vre faldet et par gange medflgende sm hospistalsindlggelser blev hun efterhnden s svag og kunne ikke mere spise eller drikke. Hendes nske var at f lov til at sove ind. Brnene var fordelt rundt om i Europa og de blev alle kaldt hjem til en aftalt dato, hvor hun havde mulighed for at samle dem og tage afsked med dem alle. Lgen kom den nste dag og gav den frste sprjte kl 11.00 og hun faldt i en rolig svn. De flgende timer skiftedes brnene til at sidde hos hende og holde hnd. Kl. 17.00 fik hun atter en sprjte og herefter blev hendes ndedrt og svn dybere for til sidst at ebbe ud i fred og ro. Alle sskende kunde vre sammen med deres mor i den sidste stund. Er dette ikke en dd man kan nske fremfor at skulle p hospital og plejehjem og fle sig som en belastning, fordi man helst vil vre hjemme ? Under alle omstndigheder har man jo selv valget og det var i denne situation hende selv der nskede det. Hun havde underskrevet et officielt papir 15 r forinden, som alle brnene havde fet en kopi af.
	Besvar